BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Nørre Vium-Herborg-Troldhede Pastorat, Skjern Provsti er ledig til besættelse den 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Aflønning vil ske med en beskæftigelsesgrad på 25% af fuldtidsbeskæftigelse.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet / pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Nørre Vium-Herborg-Troldhede Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes hjemmesider: Alt om Troldhede kirke Nørre Vium Sogn Herborg Sogn
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Ribe Stifts hjemmeside Ribe Stift: Ledige stillinger og via Stiftets Facebook-side.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Elof Westergaard, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Ribe Stift pr. mail til: kmrib@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Kathrine Stampe, Troldhede Sogn
Telefon 20 66 92 02 ∙ E-mail: 8767@SOGN.DK
Kontaktoplysninger MR-formand Johannes W. Jakobsen, Nørre Vium og Herborg Sogne
Telefon 40 38 36 05 ∙ E-mail: 9124@SOGN.DK
Kontaktoplysninger provst Poul Ivan Madsen, Skjern Provsti:
Telefon 23 42 70 50 ∙ E-mail: skjern.provsti@km.dk
Kontaktoplysninger Ribe Stift
Telefon 75 42 18 00∙ E-mail: kmrib@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Elof Westergaard
v/bispesekretær Dorte Ib:
Telefon 40 11 80 92∙ E-mail: kmrib@km.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RIBE STIFTSADMINISTRATION, Korsbrødregade, 6760 Ribe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: kmrib@km.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908507