BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagogmedhjælper til vikariat i vuggestueafdelingen i den integrerede institution Børnehaven Gl. Kongevej
Vi søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestueafdeling i et vikariat på 25-28 timer med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. september. Vikariatet forventes at ophøre ved udgangen af maj 2025.
Børnehaven Gl. Kongevej er en integreret institution med en vuggestueafdeling normeret til 11 børn samt en børnehaveafdeling normeret til 53 børn i 2024. Børnehaven har 3 stuer, hvoraf der er 2 aldersintegrerede stuer samt 1 ældstebørnsgruppe. Der arbejdes dagligt i mindre børnegrupper, der sikrer nærvær, omsorg samt et gennemgående kendskab til det enkelte barn og børnegruppen. Og vi har 2 pædagoger på alle stuer, hvilket sikrer mulighed for daglig faglig sparring. I vuggestuen opdeles børnene ligeledes i mindre grupper.
Vi har et dejligt hus, hvor vi vægter, at der er godt at være for både børn og voksne. Vores børnehus rummer mange mindre rum med mulighed for fordybelse. Vi tager i Sandbæk Plantage med børnehavebørnene omkring 20 uger af året, og vi vægter udeliv højt. Vuggestuen har mulighed for at tage med børnehaven i skoven, og bruger både egne faciliteter samt børnehavens faciliteter. Vi har det grønne flag, og vores uderum er et prioriteret læringsmiljø.
Vi arbejder ressourceorienteret, anerkendende samt inkluderende med afsæt i Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles Børne-Ungesyn.
Vi kan tilbyde:
- Et godt arbejdsmiljø.
- Engagerede kollegaer.
- Et børnehus i faglig bevægelse.
- Stor mulighed for indflydelse.
- Godt og tæt samarbejde med forældre.
- Engageret forældrebestyrelse.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Gode rammer både ude og inde.
Vi søger en kollega, som:
- Er nærværende, anerkendende og omsorgsfuld.
- Har humor, godt humør og vægter et godt samarbejde mellem kollegaer og forældre.
- Er kreativ, iderig og ikke bange for at tage initiativet til en aktivitet.
- Er struktureret, har et godt overblik, og kan arbejde selvstændigt.
- Kan navigere og prioritere i en til tider hektisk hverdag.
- Er imødekommende, og har et positivt menneskesyn.
- Er rummelig, og ser forskellighed som en styrke.
- Kan give børnene de bedste udviklingsmuligheder ved bl.a. aktivt at være deltagende i leg, samvær og aktiviteter med børnene.
- Er fleksibel, omstillingsparat, ansvarlig og stabil.
- Gerne med erfaring fra 0-3 års området.
- Deltager aktivt til møder og personaleaktiviteter.
Ansøgningsfrist 1. august 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 34.
Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst.
Der gøres opmærksom på, at der ved ansættelse indhentes børneattest.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til Enhedsleder Gitte Højbjerg, 21340685
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ringkøbing-Skjern Kommune, Gl. Kongevej 53A, 6920 Videbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081630