Menighedsrådet ved Videbæk Kirke søger en ny kirkegårdsleder/graver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I 1913 blev grundstenen lagt til Videbæk Kirke. En beskrivelse af kirkens historie findes på hjemmesiden www.videbaek-kirke.dk under fanen VORES KIRKE.

Vores kirkegårdsleder har valgt at blive pensioneret efter 40 års tjeneste. Vi søger derfor en ny fuldtids kirkegårdsleder/graver fra den 1. maj 2024.

Hovedopgaverne er at:

  • Lede og planlægge arbejdet for kirkegårdens personale, samt kirketjenere.
  • Samarbejde med kirkens øvrige personale.
  • Varetage administration af kirkegården samt have kontakt til kirkegårdens brugere.
  • Anlægsopgaver i forbindelse med nye gravsteder og renovering/omlægning af fællesarealer.
  • I samarbejde med vores medarbejdere, at gennemfører pasning, rengøring og vedligeholdelse af kirken, kirkegården, kapel, kirkehus og præstegården.
  • Gravstedsvedligeholdelse.
  • Græsslåning og hækkeklipning.
  • Plantnings- og beskæringsopgaver.
  • Grandækning.
  • At indgå i arbejdet i forbindelse med jordbegravelser og urnenedsættelse.
  • Almindelig ren- og vedligeholdelse af maskiner.

Dine kvalifikationervi forventer, at du:

  • Har kendskab til og viden om moderne kirkegårdsdrift og kirkegårdskultur – både praktisk og administrativt, herunder kendskab til budgetstyring samt Brandsoft Kirkegårds- og Regnskabssystem.
  • Er visionær i forhold til udviklingsmuligheder på vores kirkegård og med forståelse for kulturen og de historiske værdier – og at du er bevidst om miljøvenlig drift og udvikling, https://folkekirkensgroenneomstilling.dk/.
  • Er indstillet på at skulle indhente tilbud og udarbejde kontrakter i forbindelse med større planteleverancer og maskinindkøb samt kontakt til håndværkere.
  • Har forståelse for at arbejde i en kirkelig organisation, hvor gode samarbejdsevner er en forudsætning for, at det lykkes.
  • Har en relevant faglig uddannelse, f.eks. gartner.
  • Kan bidrage positivt til et godt samarbejde med kollegaer og menighedsråd.
  • Er venlig og imødekommende.
  • Ønsker at yde den bedste service over for pårørende og besøgende.
  • Er hjælpsom og initiativrig.
  • Har ordenssans og kan bevare overblikket, humøret og arbejdsindsatsen i spidsbelastede perioder.

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt arbejde med frihed under ansvar.
  • Et velfungerende menighedsråd og et godt samarbejde mellem rådet og medarbejderne.
  • En nyudviklet trivselsaftale.
  • Et godt arbejdsmiljø med erfarne og engagerede medarbejdere.
  • Relevant uddannelse/efteruddannelse.

Ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling. Tjenestestedet er Videbæk Kirke og Kirkegård. Normal arbejdstid er mandag til fredag. Der forekommer arbejde uden for normal arbejdstid, herunder aftenmøder. Kirkegårdslederen deltager i økonomiudvalget, møder i kirkegårdsudvalget og andre relevante udvalg.

Ansættelsesvilkår, ansøgningsfrist, ansættelsessamtaler mv.

Ansættelsen er under Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte (FAKK). Se cirkulæret på dette link: Cirkulære om kirkefunktionærer ansat på tjenestemandslignende vilkår

Nuværende tjenestemandsansatte kirkegårdsledere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang.

Landsforeningen oplyser, at der lige nu er overenskomstforhandlinger i gang, som sikkert vil medføre, at stillingen forventeligt fra 1. april bliver en overenskomstmæssig stilling.

  • Ansøgning skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 11. marts 2024 kl. 12.
  • Ansøgning med relevante bilag sendes til 8769fortrolig@sogn.dk 
  • Ansættelsessamtaler finder sted den 19. og/eller 20. marts 2024.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved formand Anders Holdbek, 23 72 80 08 eller kontaktperson Jonna Høj, 28 76 92 27.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Videbæk Kirkehus, Gl. Kongevej, 6920 Videbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999018

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet