Fagleder for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Leder du efter et meningsfyldt lederjob, hvor du kan gøre en forskel for børn og unge? Betyder det noget for dig at være en del af en værdibaseret organisation, hvor tillid og frihed under ansvar vægtes højt, og hvor du er lige midt i Naturens Rige? Trives du i rollen som personaleleder og med en stor samarbejdsflade? Så skal du måske være leder for PPR i Ringkjøbing-Skjern Kommune.

Du bliver leder for PPR, der arbejder for at skabe trivsel og udvikling for børn og unge. Et emne, der har et stort politisk fokus, er på den nationale dagsorden og er en af de vigtigste samfundsudfordringer, vi står over for i dag. 

PPR-enheden består af psykologer, tale-høre-konsulenter og pædagogiske kon­sulenter, der med afsæt i børn og unges behov rådgiver og vejleder forældre, dagplejere, pædagoger, lærere samt skole- og dagtilbudsledere i såvel private tilbud som kommunale dagtilbud, skoler, specialcentre og specialskoler.

Du bliver leder for en velfungerende afdeling med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der tager ansvar, prioriterer fællesskabet og har det sjovt sammen. Du skal være med til at sætte den faglige retning og sikre den fortsatte udvikling på området. Du forventes at sikre det gode arbejdsmiljø og stærke samarbejder med de øvrige forvaltninger og ude i praksis.  Og så forventes du at stemple aktivt ind i leder­gruppen i Børn og Familie og bidrage til den fælles og tværgående udvikling. 

Du har stor indsigt i PPR-området og en relevant faglig baggrund. Du er en dygtig personaleleder, brænder for børns og unges trivsel og udvikling, og så er du enig i Ringkøbing-Skjern Kommunes børne- og ungesyn: Børn og unge er ikke problemet – de viser problemet.

Du kan læse meget mere i job- og personprofilen, som du finder på www.genitor.dk. Du er ligeledes velkommen til at kontakte partner og konsulent Jesper Lund Madsen, Genitor, på tlf. 2289 8525 eller jlm@genitor.dk eller fagchef Anne Trine Larsen på tlf. 6181 1138 eller anne.trine.larsen@rksk.dk

Ansøgningsfristen er den 16. november 2023.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0da4e254)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ringkøbing-Skjern Kommune - PPR, Dyrvigsvej, 6920 Videbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928007

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet