Dagtilbuddet på Center Bakkehuset søger en pædagog med erfaring og viden fra autismeområdet på 30 - 34 timer ugentligt.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du evnerne og interessen i at blive en del af et fagligt dygtigt team, tilbyder vi et job på Center Bakkehuset. Vi søger en engageret kollega med erfaring inden for det specialiserede område; handicap og psykiatri, voksne med udviklingshandicap. 

Du har fokus på at skabe læringsrum, udvikling og livskvalitet for den enkelte. Du brænder for at arbejde med voksne med særlige behov. 

Kerneopgaven i jobbet og fagområdet Handicap og Psykiatri er: At støtte, at brugerne udvikler og anvender deres ressourcer.

Dagtilbuddet på Center Bakkehuset består af to matrikler, hvor 17 voksne borgere med vidt forskellige behov, holder af at komme i vores aktivitets- og samværstilbud dagligt. Nogle af borgerne bor på Center Bakkehuset, mens andre er borgere, som køres til og fra tilbuddet. Her mødes de på kryds og tværs i et socialt fællesskab, hvor der er fokus på nærvær og forskellige aktiviteter, der tager udgangspunkt i den enkeltes interesser og behov, samt dagsform. Vi lægger vægt på, at det skal være et rart og trygt miljø at komme i. Vi vil gerne have kollegaer, der kan understøtte dette.

Vi har brug for en kollega, som tør sætte sin viden og erfaring fra autismeområdet i spil, overfor borgere med særlig komplekse problemstillinger, og som vil være med til at udvikle tilbuddet løbende. 

Arbejdstiderne på Daghjemmet er hverdage, fortrinsvis i tidsrummet kl. 7.00 – 17.00.

Vi tilbyder dig, at arbejde i et team i udvikling:

  • Hvor vi tager udgangspunkt i den overordnede politiske vision ”Naturens Rige”.
  • Hvor vi arbejder på en innovativ arbejdsplads med gode muligheder, for at udvikle os fagligt og personligt.
  • Hvor vores værdier og menneskesyn betyder noget.
  • Hvor vi arbejder med forskellige metoder og tilgange, herunder KRAP og den recovery-orienterede rehabiliterende tilgang.
  • Hvor nøgleordene er: helhed, respekt, kvalitet og resultat.
  • Hvor samarbejdet i hele huset er en realitet vi opnår gennem involvering og organisering.   

Hovedopgaven:

  • At kunne tilbyde aktivitet og samvær med udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker og drømme.
  • Støtte at brugerne udvikler og anvender deres ressourcer, også selvom det kan være ”små skridt” eller vedligeholdelse af kompetencer.
  • At kunne tage udgangspunkt i borgerens dagsform og være tilstede og nærværende.
  • At kunne understøtte borgerens mulighed for at leve ét så selvstændigt og aktivt et liv som muligt.
  • At understøtte både de pædagogiske og sundhedsfaglige behov hos den enkelte.

Vi forventer/ønsker, at du

  • Har en pædagogisk uddannelse og gerne med erfaring indenfor autismepædagogik.
  • Er omstillingsparat både organisatorisk og i den pædagogiske opgaveløsning.
  • Kan arbejde struktureret.
  • Har en høj grad af engagement, opnår resultater.
  • Har en positiv indstilling og et godt humør.
  • Kan omsætte SMART mål til pædagogisk handling.
  • Vil arbejde med tegn til tale og alternative kommunikationssystemer.
  • Vil deltage i fysiske aktiviteter sammen med borgerne, også gå- og cykelture.
  • Brænder for at tilbyde aktiviteter som: Aktiv udeliv, musik, sansestimulering, pædagogisk massage eller noget helt andet.
  • Anser sparring og refleksion, som en integreret del af din praksis.
  • Dokumenterer fagligt relevant i forhold til pædagogiske mål og sundhedsfaglige observationer, og er stærk i dokumentation.
  • Er målrettet og udviklingsorienteret.
  • Kan arbejde med borgere, som kan have autistisk udadreagerende adfærd
  • Har en anerkendende og relationel tilgang til pædagogik.
  • Har kørekort og vil indgå i kørslen med borgerne i minibusserne.

 

Ansøgningsfrist 22. oktober 2023. Samtaler vil finde sted 27. oktober 2023. Stillingen ønskes besat 1. december 2023. 

Yderligere oplysninger hos daglig leder Charlotte Svarrer tlf. 24 69 07 95.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper om ny løn. Der vil blive indhentet referencer fra seneste ansættelse.                     

Center Bakkehuset i Videbæk er en fælles ledet organisation i Ringkøbing-Skjern Kommune, hørende under Handicap og Psykiatri, Område Syd. Der er pt. 32 beboere og aktivitets- og samværstilbuddet Daghjemmet og Bakken i tilknytning til dette med ca. 135 ansatte.

Vores værdier og oplysninger om Center Bakkehuset findes på hjemmesiden: http://handicapogpsykiatri.dksk.dk


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ringkøbing-Skjern Kommune, Ternevej 2, 6920 Videbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926401

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet