Daglige ledere søges til Bakkehuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om et ansvarsfuldt og udfordrende job?

Brænder du for ledelse og faglig udvikling af medarbejdere? 

Er du ambitiøs og vil sikre trivsel for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau?

Så har vi en stilling til dig.

 

Vi søger to dygtige daglige ledere, til hver især at stå i spidsen for 30 engagerede og faglig kompetente medarbejdere. 

  • Den ene skal bl.a. varetage ledelsen af nattevagter, som dækker hele huset kombineret med en afdeling. 
  • Den anden skal være leder for vores eget aktivitets og samværstilbud kombineret med en afdeling. Denne stilling er en nyoprettet stilling.

Begge medarbejdergrupper er velfungerende og kendetegnet ved stor tværfaglighed, og afdelingerne har en faglig koordinator og vagtplanlægger.

 

Bakkehuset er Ringkøbing-Skjern Kommunes specialiserede botilbud for voksne, her er plads til 38 borgere med udviklingshandicaps, somatisk sygdom, autismespektrum forstyrrelser og udadreagerende adfærd. Aldersspredningen blandt borgerne går fra 18- 78 år. Huset har eget aktivitets- og samværstilbud. Bakkehuset er meget smukt beliggende i Videbæks naturskønne omgivelser. Vi har fantastiske rammer og faciliteter, som tilgodeser borgernes behov.

 

Bakkehuset er kendetegnet ved at være stærk på faglighed og vægte høj kvalitet, målrettet dokumentation med kerneopgaven i centrum. Vi arbejder med KRAP, VUM 2.0 fælles faglige begreber, nænsomt nødværge m.m.

 

Huset har eget sundhedsteam, der varetager den overordnede lægekontakt m.v. På alle afdelinger er der medicinansvarlige, som står for medicindosering. Vi har et pårørende råd og et rigtig godt samarbejde med de pårørende, som altid er velkomne i huset. 

 

I begge lederstillinger forventes der:

Du skal være drevet af at praktisere ledelse, som understøtter borgerperspektivet ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, heri understøtte medarbejdernes opgave i samarbejdet med borgerne, pårørende og samarbejdspartnere. Du skal kunne lede og justere indsatserne løbende, så vi sikrer, at de har værdi for borgerne. Erfaring med at arbejde i døgn vil være at foretrække.

Vi forventer, at du: 

  • Har en socialpædagogisk eller anden relevant uddannelse og indgående kendskab til og erfaring fra arbejde med målgruppen
  • Vægter en nærværende, lyttende og anerkendende ledelsesstil
  • Vil sikre høj faglig udvikling hos medarbejderne med inddragelse og sparring
  • Har et stort fokus på den tværfaglige personaleledelse samt et godt arbejdsmiljø
  • Kan sætte retning ift. servicelovsbeskrivelser, lovkrav, m.m.
  • Kan implementere og skabe følgeskab i nye tiltag 
  • Leder og formidler klart og tydeligt 
  • Har erfaring med og forståelse for økonomi og økonomisk styring 
  • Har en lederuddannelse på diplom-niveau eller er indstillet på at tage en på sigt

 

Vi tilbyder

Begge ledere bliver en del af et lederteam, som består af en funktionsleder og 4 daglige ledere, hvor alle sidder i samme hus. Ledelsesfællesskabet, samarbejdet og sparringen vægtes højt, så man får de bedste rammer til at tage lederrollen. Vi arbejder udviklingsorienteret med vores politiske vision og strategi, de fastsatte rammer og mål for området.

Som leder hos os, får du stor medindflydelse på eget arbejdsliv og en afvekslende hverdag med fantastiske medarbejdere. 

Vi tilrettelægger et intro program, så du bliver klædt på til opgaven. 

Hvis du ønsker at vide mere

Kan du kontakte funktionsleder Trine Grøntkjær Kristensen på tlf. 61811144, trine.kristensen@rksk.dk

Du kan læse mere om Handicap og Psykiatri på www.rksk.dk/voksenhandicap og om kommunens vision på www.rksk.dk/om-kommunen/organisation/vision-mission-og-vaerdier.

Læs mere om Ringkøbing-Skjern Kommune og vores værdier på www.rksk.dk

Du kan finde Ringkøbing-Skjern Kommunes ledelsesgrundlag på www.ledelse.rksk.dk

Se filmen om Ringkøbing-Skjern Kommune her: Hovedfilm

Se filmen om Centerbakkehuset her: Centerbakkehuset

 

Processen

Ansøgningsfrist er den 4. januar 2024

Samtaler afholder d. 12. og d. 25. januar 2024

Mellem 1. og 2. samtale indgår der en Neo-Pi-3 profilanalyse af udvalgte kandidater samt testtilbagemelding. Der indhentes referencer efter 2. samtale 

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk. Du kan søge elektronisk via kommunens hjemmeside.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg". Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Løn- og Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomstvilkår

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b545b91a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ringkøbing-Skjern Kommune - Center Bakkehuset, Ternevej, 6920 Videbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955436

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet