Center Bakkehuset søger vikarer til Afd. 3.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Står du og mangler et job som fast tilkaldevikar eller ønsker nogle faste vagter i weekender og vil være med til, at gøre en forskel for vores dejlige beboere.

Center Bakkehuset er et specialiseret botilbud til udviklingshæmmede borgere med særlige behov og som skal have hjælp til hverdagens gøremål. Nogle af beboerne har sundhedsmæssige og/ eller sociale udfordringer, og der vil derfor være en grundig oplæring.

Afd. 3 består af en flok skønne borgere. En del af borgerne har en autisme diagnose og har brug for en struktureret tilgang. Der er også borgere som sidder i kørestol. De fleste har behov for massiv støtte i alle dagens gøremål, herunder personlig pleje og medicin. 

Vi er en stor personalegruppe, som vægter høj faglighed og værner om alle de stjernestunder vi kan finde. På afdeling 3 forekommer der udadreagerende og selvskadende adfærd. Der arbejdes kontinuerligt på at nedbringe dette. 

Vi ønsker os vikarer, der:

  • Er omsorgsfulde overfor borgere og kollegaer
  • Er omstillingsparate i en kompleks hverdag, hvor borgernes individuelle behov er forskellige
  • Kan trives i arbejdet med faglig og personlig udvikling
  • Kan se glæderne ved relations arbejde og de små fremskridt
  • Kan arbejde struktureret med borgerne
  • Kan se sig selv arbejde med udadreagerende og selvskadende adfærd, efter en grundig oplæring.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 28. november kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk. Du
sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” herunder. Vedhæft
din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF- eller DOC-format. Der bliver afholdt samtaler løbende.

For yderligere information kontakt daglig leder Simon Bro Petersen 25 51 99 41                                               

Vi glæder os til at høre fra dig 

Center Bakkehuset er Ringkøbing - Skjern Kommunes specialtilbud for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Målgruppen er mennesker med udtalt udviklingshæmning oftest med følgehandicap som epilepsi, spasticitet, autisme, kommunikationsvanskeligheder m.m.


Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ringkøbing-Skjern Kommune, Ternevej 2, 6920 Videbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939866

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet